Spjellerup FK U6’ere holdt stævne i lørdags

Spjellerup: Der var fodbold stævne for U6’erne på Spjellerup FK’s hjemmebane lørdag den 22. september

Det myldrede med glade drenge over alt. Regnen kom og gik, hvilket gjorde arrangementet til en våd fornøjelse, men humøret var godt.

Heldigvis har Spjellerup Friskole, hvor Spjellerup FK har hjemmebane, fået sig et bålhus. Det gjorde stor lykke, at der blev tændt op, så man kunne varme sig lidt. Mange af gæsterne var glade for forholdene og der blev hygget.

Just, som er træner i Spjellerup FK, siger til Faxe.nu:

– Vi fokuserer ikke så direkte på resultaterne for U6’erne, det er mere vigtigt, at alle har det sjovt og får mange boldberøringer, når vi spiller 3 mands fodbold. Det er dejligt, at se alle de forældre, der er med og bakker op om holdene og hvordan de lever med i kampene.

Følgende hold var med: Præstø, Ørslev, Herfølge, Faxe og Spjellerup, desværre manglede Langebæk og Møn.

Næstved: 2 hold – 8 drenge, spillede i grøn/hvid
Faxe: 1 hold – 4 drenge, spillede i hvidt/grønt
Herfølge: 1 hold – 6 drenge, spillede i gult/blåt
Ørslev: 1 hold – 5 drenge, spillede i rød/sort
Præstø IF: 1 hold – 5 drenge spillede i rød/hvide stribede bluser
Spjellerup FK: 1 hold – 3 drenge, spillede i grøn/sort (4. manden fortrød i første kamp)

Selvom resultaterne ikke er det vigtigste, bringer vi dem her alligevel:

  • Næstved – Præstø IF 4-0
  • Præstø IF – Faxe 1-3
  • Næstved – Faxe 3-0
  • Spjellerup FK – Herfølge 3-1
  • Spjellerup FK – Næstved 2-1
  • Spjellerup FK – Ørslev 3-2
  • Herfølge – Næstved 1-7
  • Herfølge – Ørslev 3-2
  • Ørslev – Næstved 1-4

Ekstra kampe:
Spjellerup FK – Næstved 0-3  og Næstved – Næstved var for sjov.

Kommentarer