Spørgsmål til partiformændene bag byrådets konstitueringsflertal
Debat: I går kunne man i avisen læse, at Danmarks Statistik har publiceret en undersøgelse der viser, at tilliden til Faxe Kommunes politikere er lav.
Indsendt af Fl. Duus Mathiesen, Møllevej 54, Kongsted
På en skala 1-10, opnår politikerne i Faxe 3.9. Det er det næstlaveste i Region Sjælland.
Ud fra de løbende debatter i Byrådet kan det konstateres, at partierne bag den aktuelle konstituering hele tiden udtaler selvros i forhold til kommunens økonomi.
Såvel Dorte Nybjerg som Ivan Lilleng har udtalt, at økonomi var et væsentligt politisk argument for disse partier at indgå i den nuværende konstituering efter sidste kommunevalg.
Læs også: Borgerne har lav tillid til politikerne i Faxe Kommune
Så melder spørgsmålet sig så, hvorfor har I så ikke sørget for at sikre en fremadrettet sund økonomi?
Nedenstående tal er hentet direkte fra sidste økonomi redegørelse opstillet af kommunens egne økonomer til Faxe Kommunes Økonomiudvalg.
Opfølgning på de økonomiske mål
Med udgangspunkt i budgetforliget inklusiv ovennævnte ændringsforslag giver det følgende status på de besluttede økonomiske mål:
Der er i oversigten taget højde for ekstraordinært indfrielse af lånet pr. 30.9.2016 samt forskydelse af anlæg fra 2016 til 2017 på 25,5 mio. kr.
Det man som borger i Faxe skal bemærke er de røde kolonner – det er det alvorlige!
Herudover skal man som borger hæfte sig ved tallene i kolonnen: Målsætning.
Sandheden – ifølge Faxe Kommunes egne beregninger – er, at der kun er et måltal der er opfyldt; nemlig: Langfristet gæld.
Alle andre måltal skrider (røde tal) allerede fra budget 2017 – som netop er færdigforhandlet – og frem til 2020. Mest alvorligt kassebeholdning.
Minustallene i forhold til de politisk aftalte måltal vokser således fra 2017 og kraftigt frem til 2020 – ifølge Faxe Kommunes økonomiafdelings egne tal.
Størrelsesordenen af minus er fra omkring et par hundrede millioner kroner i minus i 2017 til omkring 600 millioner kroner i minus i 2020 – alt sammen beregnet ud fra de politisk fastlagte måltal.
Spørgsmål:
1. Hvad er Konstitueringsflertallets forklaring på dette voldsomme skred i økonomien fra 2017 til 2020 i forhold til Jeres egne fastlagte måltal?
2. Hvorfor ignorerer og fortier konstitueringsflertallet dette skred i forhold til sine egne fastsatte mål for økonomien?
3. Hvorfor oplyser konstitueringsflertallet ikke om disse reelle økonomiske tal under behandlingen af budgettet?
Som det tegner sig i dag så kan det der er sket i den indeværende byrådsperiode jo historisk vise sig at være en leven over evne!
Det bliver da ikke morsomt for det nye byråd efter næste års kommunevalg at skulle lave budget for Faxe Kommune.
Den påtvungne dagsorden vil jo være: Enten skal skatten og takster forhøjes eller der skal gennemføres store besparelser – eller en kombination heraf.
Læg så oveni dette, at udsigterne for den økonomiske vækst i Danmark og verden i øjeblikket nedskrives, hvilket vil kunne få negativ indflydelse på skatteindtægterne i kommunen.
Kommentarer