Spørgsmål til de ansvarlige politikere i Faxe Kommune
Debat: Så skete det igen! Faxe Kommune har modtaget alvorlig kritik for datasikkerheden.
Indsendt af Fl. Duus Mathiesen, Møllevej 54, Kongsted.
Dokumentation fremgår af Justitsministeriet, Datatilsynets hjemmeside, journal nummer 2015-623-0045, af 19. februar 2016.
Denne gang er det ikke lykkedes for kommunens ledelse at holde sagen skjult fordi rapporten er offentliggjort på Datatilsynets hjemmeside og kan således læses af alle.
Læs også: Kommunen sendte e-mail med ukrypterede CPR-numre
Det der bringer mig frem i denne forbindelse er egne kedelige oplevelser.
Jeg har selv været udsat for at Faxe Kommune under ansvar af kommunaldirektøren har brudt datasikkerhedsloven i forhold til mit eget og min hustrus personnumre.
2 gange indenfor et halvt år skete der fra Faxe Kommune brud på persondatasikkerheden i relation til min familie.
Efter nøje samråd med Justitsministeriet og Datatilsynet blev jeg tilrådet at politianmelde sagen.
Kommunaldirektør Thomas Eriksen bagatelliserede sagen og udtalte i denne forbindelse til lokalpressen, at det var en menneskelig fejl og at man havde taget ved lære af hændelsen.
Politiet henlagde herefter sagen.
Efter fremkomsten af den nye kritiske rapport fra Datatilsynet rejser sig nok engang spørgsmålet om troværdigheden af kommunaldirektørens erklæring.
Som det fremgår af Datatilsynets offentliggjorte rapport, så er er der tilsyneladende et vist tidsmæssigt sammenfald imellem forløbet i politisagen og Datatilsynets inspektion, der førte til den nu offentligt tilgængelige kritiske rapport.
På denne baggrund finder jeg det relevant at anmode om en forklaring fra de ansvarlige politikere, der udgør konstitueringsflertallet.
Finder I som ansvarlige politikere, at dette her er tillidsskabende i forhold til den måde Faxe Kommune under kommunaldirektørens ansvar varetager administrationen af borgernes sikkerhed på persondataområdet.
Grundet den almindelige udvikling i samfundet i dag så er persondatasikkerheden for borgerne et meget vigtigt spørgsmål, som der ikke må være tvivl om i forhold til den kommunale administration.
Tak.
Kommentarer