Spotlight opfører Grantræet søndag
Haslev: Haslevs børneteaterforening Spotlight opfører juleforestillingen ”Grantræet” på Haslev Gymnasium søndag
Søndag den 30. november opfører Haslevs børneteaterforening Spotlight juleforestillingen, ”Grantræet”, frit efter H.C. Andersen og tilsat sang, dans og en masse jul.
Børnene, der er i alderen 6-15 år, har øvet på deres roller og sangnumre hele efteråret, og de glæder sig meget til at vise publikum resultatet af deres anstrengelser.
– Så tag jeres børn/børnebørn med i vores lokale børneteater og kom i dejlig julestemning, udtaler Dorthe Kvetny.
I pausen kan man købe dejlig lagkage og kaffe/te/vand.
Billetterne koster 30 kroner. De kan købes i Betema, Jernbanegade 57 C, 4690 Haslev samt ved indgangen på selve dagen.
Forestillingen spilles både klokken 11 og klokken 14:30. Der er dog allerede udsolgt til den sidste forestilling.
Forestillingen spilles søndag den 30. november i festsalen på Haslev Gymnasium, Skolegade 31, 4690 Haslev.
Kommentarer