Spritbilist afsløret ved trafikkontrol i Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads: En 39-årig mand fra Faxe Ladeplads blev mandag aften kortvarigt anholdt og sigtet for spirituskørsel
Mandag den 27. januar mellem klokken 18.05 og 18.25 var færdselspolitiet på besøg i Faxe Ladeplads, hvor der blandt andet blev afsløret en enkelt spritbilist.
Det var en 39-årig mand fra Faxe Ladeplads, som omkring klokken 18.20 kom kørende på Faxevej i sin bil. En alkometertest afslørede, at den 39-årige havde en promille, der var en del højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
En anden bilist blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, for ikke at have spændt sikkerhedsselen og for ikke at have forsikring på bilen – og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til person, der ikke lovligt kunne køre den.
Kommentarer