Rønnede

Spritbilist slingrede voldsomt på Vordingborgvej

politi_bil_hvid

Rønnede: En årvågen borger anmeldte i går at han havde set en bil slingre ned ad Vordingborgvej

I går, mandag den 9. september klokken 23.31 fik politiet en oprigning fra en mandlig bilist, der kørte på Vordingborgvej i Rønnede. Han havde en stærk mistanke til, at en anden bilist var spirituspåvirket, da bilen ind i mellem slingrede helt over i den modsatte vejbane.

Da politiet kom ud til den strækning, hvor bilisten var blevet set, kunne de konstatere, at bilen var kørt fast i rabatten modsat kørselsretningen. I bilen sad en 37-årig kvinde, der var temmelig beruset.

Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. En blodprøve vil vise, hvor stor hendes promille var.

Kommentarer