Faxe Ladeplads

Spritbilist stak af fra politiet

politi_blaa_blink

Faxe Ladeplads: En 20-årig beruset mand fra Faxe Ladeplads forsøgte natten til lørdag at stikke af fra politiet

Lørdag den 7. september klokken 01.47 besluttede en politibil med to betjente at tjekke en bilist, der kørte på Præstøvej i Faxe.

Det var bilisten nu ikke lige indstillet på, så han forsøgte at køre fra politiet.

Efter en turne rundt i Faxe med høj hastighed, hvor bilisten både kørte venstre om et helleanlæg og brugte sin mobiltelefon, blev han endelig standset på en rasteplads på Vemmetoftevej klokken 02.08.

Der var tale om en 20-årig mand fra Faxe Ladeplads, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og flere andre færdselslovsovertrædelser.

Kommentarer