Staderne er gratis til Torvemarked i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/02/torvet_haslev.jpg)
Haslev: Der er stadig gratis stadepladser at få til torvemarkedet den første lørdag i hver måned på Torvet i Haslev
Det er ganske gratis at få stadeplads, når der i sommeren 2012 afholdes torvemarked, den første lørdag i hver måned på Torvet i Haslev.
Premiere på sommerens torvemarkeder finder sted Påskelørdag, den 6. april.
Anette Heegaard, indehaver af Heegaard Bolig og initiativkvinde til torvemarkedet, håber, at markedet både vil skabe noget liv på Torvet og være med tiltrække nye kunder.
Omkring 15 stadeholdere meldt sig, men der er plads til flere. Anette Heegaard kunne godt tænke sig nogle stader med salg af ost, fisk og brød. Og så ville det også være fint med nogle kreative værksteder, fx en pilefletter og en trædrejer.
Interesserede kan henvende sig til Anette Heegaard på 2622 3357.
Foreløbig liste over stader:
- Paraplyen deltager med både øko-grønt og gamle møbler
- Hjortegaard med kaffe og te
- Casa Bazar
- Kildemarksgården
- En blomsterhandler
- En grønthandler
- En pottemager,
- En taske- og smykkemager
- En glasmager
- Desuden spilles der god jazzmusik
Kommentarer