Stadig billetter til årets Krasser-revy i Ulse

Kongsted: Der er stadig ledige billetter til Kongsted Borgerforenings Krasser-revy i Ulse Forsamlingshus.
Det er ikke for sent af bestille billetter til årets Krasser-revy med titlen ‘Her sker ikke en skid’, der foregår i Ulse forsamlingshus.
Revyens tekstforfattere har igen i år skabt en masse tekster, der er sjove og med bid i og forhåbentlig vil falde i publikums smag.
De har kaldt revyen ‘Der sker ikke en skid’ da der ikke har været meget at skrive om lokalt, derfor er det meget blandede numre der opføres i år. Denne gang kommer man omkring; Tolden i lufthavnen, Randzoner i landbruget, Brugsen, Ældresagen, Politik, Hjemmeplejen, Maren og og meget mere.
Der er sat et hold med seks skuespillere heraf flere nye ansigter. Der er blevet øvet flittigt i efteråret og tekster og sange begynder at sidde fast. Holdet flytter ud på scenen i Ulse Forsamlingshus den 18. januar og så går det rigtigt i gang med scenegang, tæppetræk, sufflør, instruktion, omklædning, lyd og lys.
Ledige billetter
- Fredag d. 11. marts, kl. 18.00
- Lørdag d. 12. marts, kl 18.00
- Fredag d. 18. marts, kl. 18.00
Priser mellem 110 og 300 kroner per person.
Billetsalget foregår på telefon 30 60 59 49 i tidsrummet 17.00-19.00
Se mere på Kongsted Borgerforenings hjemmeside på www.kongstedborgerforening.dk
Kommentarer