Haslev

Stadig billetter til Bob Dylan teaterkoncert

Haslev: Der er stadig flere billetter til Faxe Musikskoles teaterkoncert om Bob Dylan.

Faxe Musikskoles teaterkoncert om Bob Dylan har premiere fredag den 26. februar klokken 19 på Kultunariet i Haslev.

Musikskolens dygtigste sangere og musikere har taget Bob Dylans sange til sig som var det deres egne. Og de knokler for at få de sidste detaljer på plads, inden forestillingen senere på måneden.

Prøverne på teaterkoncerten rykker i uge 8 over på Kultunariet, hvor musik, sang, teater, kostumer, sminke, scene, lyd og lys skal gå op i en højere enhed, så alle er klar til forestillingerne.

Læs også: Sangere søges til Bob Dylan teaterkoncert

Billetterne koster 50 kroner plus gebyr for børn og unge under 18 år. Voksne skal betale 100 kroner plus gebyr.

Billetter kan købes online på www.place2book.com.

Man kan vælge mellem følgende koncerter:

  • fredag den 26. februar klokken 19.00
  • lørdag den 27. februar klokken 14.00 og 17.00
  • søndag den 28. februar klokken 14.00

Kommentarer