Faxe Ladeplads

Stadig billetter til Erik Grip i Huset på torsdag

erik_grip

Faxe Ladeplads: Erik Grip, lægger vejen forbi Huset i Faxe Ladeplads torsdag den 27. februar

Torsdag den 27. februar klokken 19.30 får Huset i Faxe Ladeplads besøg af vise- og folkesangeren Erik Grip som har været aktiv på den danske musikscene i 50 år.

Erik Grips helt store folkelige gennembrud kom, da han satte musik til Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund” men også andre danske digtere har fået sat melodi til deres digte af Grip og bliver sunget i alle hjørner af landet.

Læs også: Erik Grip spiller solo i Huset næste torsdag

Erik Grip har netop fejret sit jubilæum ved at udsende albummet ”Viser gennem 5 årtier” hvor han spiller sammen med jazz pianisten Henrik Gunde som dog ikke er med denne aften i huset.

Aftenen starter klokken 19:30 men dørene åbnes allerede 18:45 og slutter omkring kl. 22:00. Det er Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening der står bag arrangementet.

Entréen er 125 kroner.

Der er kun få billetter tilbage. De kan købes enten i aften torsdag den 20. februar i Huset eller hos Frederiks Villa på Hovedgaden.

Kommentarer