Stadig billetter til Peter Viskinde koncert
Karise: Der er stadig billetter til koncerten med Peter Viskinde i Kulturhuset Leopold i Karise.
Lørdag den 19. marts klokken 20 er der koncert med Peter Viskinde, nok mest kendt fra Big Fat Snake, i Kulturhuset Leopold i Karise. Med på scenen er sanger og sangskriver Jeanette Bonde.
Peter Viskinde startede rock-gruppen Malurt sammen med blandt andre Michael Falch tilbage i i 1979. Bandet Big Fat Snake startede han i 1990 sammen med Anders Blichfeldt. Peter forlod Big Fat Snake i 2008.
Peter Viskinde vil blandt andet spille og synge sange fra sit nye album ‘Grundstof‘, som han beskriver som de 21 vigtigste lydspor i sin rejse i musik. Numrene er et miks af egne kompositioner og personlige fortolkninger af en række klassiske sange – en statusopgørelse over de numre, som har betydet noget helt specielt for Viskinde gennem tiden. Big Fat Snake Hans første rollemodel var Bob Dylan og Bruce Springsteen blev nummer to.
-Jeg havde glæde af min Springsteen fascination da jeg i 1979 kom med i Malurt. Til en start var mine medspillere dog ikke ret interesserede. Han blev fundet politisk ukorrekt og man så ham helst begravet i kisten med andre amerikanske ikoner, fortæller Peter Viskinde.
For eksempel var Coca Cola skiftet ud med den ringe danske kopi Jolly Cola i øvelokalet på Jagtvej.
– Efter kort tid overgav de sig dog og vi tilegnede os et fælles lyd- og kompositionsfundament ved at skele kraftigt til Springsteen og E Street band. I 1981 da Springsteen og bandet var på Europatur fandt mesteren selv vej forbi Forum hvor vi, Malurt, spillede til en ræverød 1. maj. Sangen vi spillede med ham ’Hungry Heart’ var fra hans netop udsendte dobbeltalbum ’The River’, fortæller Peter Viskinde.
Kulturhuset Leopold tilbyder som noget nyt en buffet fra klokken 18.00. Den koster 150 kroner.
Billetterne til koncerten koster 150 kroner. Billetter til såvel buffet som koncert kan købes online via kulturhusets hjemmeside.
Kommentarer