Stadig ledige pladser til baby-rytmik
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/09/TH-Babyrytmik-Nu-uden-mor.jpg)
Haslev: På tirsdag starter musikskolen et fem-ugers babymusik kursus der hedder Babyrytmik – Far på barsel
Som noget nyt tilbyder musikskolen babymusik for børn i alderen 6 til 11 måneder og deres fædre. Holdet hedder “Far på barsel” og foregår tirsdag eftermiddag i Haslev.
Holdet starter på tirsdag den 10. september med musiklærer Thomas Hedegaard som underviser.
Tanken er at fædrene skal komme og blive inspireret til musikalsk samvær med deres børn. Deltagerne skal arbejde med at styrke og udvikle børnenes medfødte musikalitet. Der bruges sange og lege der, udover at lyde godt, også er lavet til at stimulere børn bedst muligt.
Læs også: Musikskolen præsenterer babymusik-hold
I en sjov og afslappet ramme arbejdes der med at styrke børnenes rytmik og motorik, samt stimulere børnenes sanser og fantasi. Der bruges trommer, rasleæg og sang med mere i undervisningen og fædre må påregne en del tumlen rundt med deres børn på en tryg måde.
Man kan tilmelde sig via musikskolens hjemmeside: musikskolen.faxekommune.dk
Holdet starter tirsdag den 10. september 2013 hos Faxe Musikskole, Præstevænget 23, 4690 Haslev
Kommentarer