Stadigt flere af kommunens borgere havner i RKI
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/09/tom_pengepung.jpg)
Faxe Kommune: Antallet af dårlige betalere i Faxe Kommune, der er blevet registreret i RKI, stiger fortsat
Danskernes samlede misligholdte privatgæld sætter ny rekord med 17,3 milliarder kroner. Gælden er vokset med 362.222 kroner i første halvår 2014, hvilket svarer til fire procent. Men udviklingen er bremset op. I samme periode sidste år steg gælden med 14 procent eller 845.916 kroner. Det viser nye tal fra data- og analysevirksomheden Experian.
I Faxe Kommune stiger antallet af gældsplagede borgere fortsat. I juli 2013 var 7,04 procent af kommunens borgere over 18 år registrerede som dårlige betalere i RKI og den gennemsnitlige gæld for skyldnerne var på 90.177. I juli 2014 var antallet steget til 7,23 procent, men den gennemsnitlige gæld var faldet til 88.633.
Det bringer Faxe Kommune ind på plads nummer 90 ud af landets 98 kommuner. En plads som kommune har haft siden 2011.
Lolland Kommune er landets mest gældsplagede. Her er 10,28 procent af borgerne over 18 år registeret i RKI. Men det er ikke dem der har den største gennemsnitlige gæld. Den finder vi i Solrød Kommune, hvor hver af de dårlige betaler i gennemsnit skylder 122.489 kroner væk.
I Stevns Kommune er antallet af dårlige betalere faldet fra 6,02 procent i juli 2013 til 5,94 procent i juli i år.
Læs også: Fortsat mange dårlige betalere i Faxe Kommune
I alt er 232.261 danskere registreret i RKI med én eller flere sager om misligholdt gæld i slutningen af første halvår 2014. Det er 543 færre personer end ved samme tid sidste år. Dermed ligger landsgennemsnittet på 5,2 procent.
Den gennemsnitlige gæld blandt alle RKI-registrerede er steget til 74.431 kroner Det er er 24 procent højere end for blot tre år siden.
6,5 procent af borgerne i Region Sjælland er registreret i RKI. De skylder i gennemsnit 89.851 kroner væk. Det er en stigning på næsten 1 procent siden sidste år.
- Solrød Kommune: 3,41 procent – 122.489 kroner
- Lejre Kommune: 3,51 procent – 114.207 kroner
- Roskilde Kommune: 3,72 procent – 78.753 kroner
- Greve Kommune: 4,49 procent – 102.636 kroner
- Stevns Kommune: 5,94 procent – 104.002 kroner
- Køge Kommune: 6,04 procent – 98.145 kroner
- Holbæk Kommune: 6,57 procent – 100.600 kroner
- Ringsted Kommune: 6,58 procent – 97.780 kroner
- Næstved Kommune: 6,64 procent – 86.710 kroner
- Sorø Kommune: 6,66 procent – 111.466 kroner
- Odsherred Kommune: 6,86 procent – 111.749 kroner
- Faxe Kommune: 7,23 procent – 88.633 kroner
- Vordingborg Kommune: 7,50 procent – 99.085 kroner
- Slagelse Kommune: 7,67 procent – 77.820 kroner
- Kalundborg Kommune: 7,85 procent – 87.092 kroner
- Guldborgsund Kommune: 8,01 procent – 71.852 kroner
- Lolland Kommune: 10,28 procent – 72.384 kroner
- Region Sjælland: 6,53 procent – 89.851 kroner
Kommentarer