Haslev

En stærk tilføjelse til LAs kandidathold

Liberal Alliance Faxe’s kandidatfelt er udvidet med 25-årige Mikkel Dam, der er folkeskolelærer på Sofiendalsskolen og bosat i Haslev.

Liberal Alliance er suverænt det største parti blandt de unge. Hele 21 procent af vælgerne mellem 18 og 24 år ville sætte deres kryds ved os, viser en Gallupmåling lavet for Altinget i august.

Ved skolevalget i starten af 2017, blev Liberal Alliance det 3. største parti med 13,5 procent af stemmerne, en fremgang på 2,5 procent point fra skolevalget 2015. Det skriver LA i en pressemeddelelse.

Nu er der endnu bedre mulighed for at de unges stemme bliver hørt i Faxe Byråd da Liberal Alliances kandidatfelt nu udvides med Mikkel Dam. Mikkel er 25 år, folkeskolelærer på Sofiendalsskolen og bosat i Haslev. Han var ligeledes i starten af 2017 én af medinitiativtagerne til at opstarte Liberal Alliances ungdomsafdeling i Faxe/Ringsted.

Mikkel har børn og unge helt inde på livet i sin hverdag som skolelærer og ser derfor dagligt resultaterne af den måde vi i Danmark har indrettet vores samfund og skolesystem på – både de gode og knap så gode sider. Den viden er meget værdifuld i byrådet i Faxe, da kommunen har stor indflydelse på de arbejdsforhold lærerne har og de rammer som vores børn undervises i.

De tre primære ting som Mikkel vil arbejde for i Faxe byåd er:

  • Mere frihed til skolerne
  • Erhvervslivet skal styrkes
  • De unge skal lokkes tilbage

Man kan læse mere om Mikkel Dam og hans tanker og idéer for Faxe kommune på facebook.

Man kan støtte hans valgkamp økonomisk via MobilePay: 30748746 (skriv Banner)

Liberal Alliances Faxes kandidatfelt består af:

  • Kenneth M. Nielsen, Spidskandidat
  • Mathilde Holmer
  • Peter Kiær
  • Richardt Radek Larsen
  • Morten Haupt-Hansen
  • Birger Holm Brøndberg
  • Mikkel Dam

Kommentarer