Haslev

Nu starter byfornyelsen i Haslev

Byfornyelses-projekterne i Haslev påbegyndes i disse dage med fjernelse af det gamle gadeinventar i Jernbanegade.

De arbejder, der skal udføres i den kommende tid omfatter ny – indretning af Jernbanegade – anlæg af en såkaldt multiplads og indretning af to pladser ved den nordlige del af Jernbanegade – samt ombygninger af parkeringsarealer ved Nørregade, Meny og Netto.

I Jernbanegade er der udvalgt fem områder, hvor der opsættes nyt gadeinventar og særlige lysinstallationer. De nævnte områder ligger ved biblioteket –  Passagen – Torvet/Vestergade – pladsen ved Læderhuset og ved Sofiendalsvej/Jernbanegade.

Som eksempel på en af ændringerne kan nævnes, at gadetårnet ud for torvet bliver fjernet, samt udskiftning af de blå gadelamper. Lamperne bliver erstattet med nye lamper med en anden placering i forhold til de nuværende.

En stor del af ombygningsarbejderne udføres i løbet af det kommende tre måneder, dog vil – blandt andet – plantearbejder blive udskudt til sidst på efteråret.

Endelig vil ombygning af parkeringsarealer ved Meny og Nette strække sig frem til oktober – november 2017.

Kommentarer