Haslev

Stationspladsen i Haslev afspærret

politi_advarselstrekant_uly

Haslev: Politiet har afspærret Stationspladsen i Haslev på grund af et mistænkeligt brev på postkontoret

Torsdag den 24. april omkring klokken 08:30 fik politiet en alarm fra Posthuset i Haslev, der havde fundet et hvidt pulver i en forsendelse, uden afsender.

Posthuset er blevet evakueret og politiet har afspærret Stationspladsen.

– Vi har fået en anmeldelse oppe fra Haslev distributionscenter oppe på Stationspladsen om, at man har modtaget et mistænkeligt brev. Der er selvfølgelig et par medarbejdere, der har rørt ved det, og ud fra de oplysninger, som de har givet os, som jeg ikke kan kommentere på nuværende tidspunkt, har vi valgt at afspærre området deroppe, oplyser vagtchef hos Sydsjællands og Lolland – Falsters politi, Søren Østervig til dr.dk.

Faxe Brand og Redning har ifølge sn.dk sendt alt disponibelt mandskab til posthuset.

– Samtidig har politiet afspærret bygningen. Politiet fik alarmen lidt klokken 8.30. Vi afventer specialister fra Center for Biokemisk Beredskab, oplyser vagtchef Søren Østervig til Ritzau. Det skriver TV2 Øst.

Specialisterne skal vurdere det fundne pulver. Stationspladsen være afspærret indtil undersøgelsen er afsluttet.

Politiet beder borgerne om at respektere afspærringen.

Kommentarer