Haslev

Stationspladsen i Haslev får 5 mio. kr. i støtte

Faxe Kommune får 5.053.600 kroner i støtte fra ’Yderpuljen’ til en opgradering af Stationspladsen i Haslev.

I forbindelse med 5. og sidste ansøgningsrunde til ’Yderpuljen’ blev det torsdag den 22. juni besluttet at yde en støtte på i alt 36 millioner kroner til 19 projekter, der skal styrke den kollektive trafik i yderområderne.

Heraf har Faxe Kommune fået Faxe Kommune 5.053.600 kroner til ombygning af stationspladsen i Haslev. Støtte fra ’Yderpuljen’ eller ’Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder’ betinges af en medfinansiering på minimum 50 procent fra kommunen.

Pengene skal blandt andet bruges på en ny busholdeplads med cykelparkering ved det tidligere posthus samt en underføringen af jernbaneoverskæringen.

I forbindelse med at jernbanestrækningen gennem Haslev i 2018 opgraderes til elektriske tog har DSB planer om, at togene på sigt skal mødes i Haslev. Det forventes, at en opgradering af jernbanen vil tiltrække flere pendlere på strækningen. En ny busterminal vil sikre en væsentlig forbedring af de trafikale forhold i området, og placeringen ved både stationen og handelsgaden Jernbanegade kan være med til at styrke butikslivet i midtbyen. Lokalplanen muliggør ud over etablering af en busterminal også mulighed for etablering af flere parkeringspladser – ”parker og rejs” på banens nordlige side.

Post Nord har sat det tidligere posthus til salg. Dermed bliver der mulighed for, at etablere en ny busterminal på området. En ny busterminal vil erstatte den eksisterende, utidssvarende busholdeplads langs med Stationsvej og vil afhjælpe bussernes omvejskørsel gennem Vestergade og Nørregade, da busserne fremover vil kunne køre direkte til og fra busterminalen uden at skulle benytte boligvejene.

Projektet er blandt andet medtaget i Lokalplan 500-80, Haslev midtby (pdf).

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen der administrerer ‘Yderpuljen’ og de havde i alt modtaget 27 ansøgninger.

Faxe Kommune har tidligere fået tilskud fra Yderpuljen, så der kunne indsættes to landsbybusser i den sydøstlige del af kommune, der inde da var uden rutebårne kollektive trafiktilbud.

Man kan læse mere om ’Yderpuljen’ på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Kommentarer