Haslev

Steinway & Sons køber træ af Bregentved

Haslev: En træekspert fra den verdensberømte flygelfabrik Steinway & Sons i Hamburg var i går på besøg på Bregentved for at købe træ

Thomas Klein, der er træekspert hos Steinway & Sons i Hamburg var onsdag den 20. februar på besøg på Bregentved for at tjekke om kvaliteten på nogle 120 år gamle fyrretræer var ok. Og han var tilfreds med det, han så. Det skriver TV2 Øst.

– Det er kronen på værket. Jeg er stolt af, at Steinway kan bruge vores træ til sine flygler, sagde skovfoged Jesper Hvid Jørgensen fra Bregentved til TV2 Øst i går efter at det blev afsløret, at den verdensberømte flygelfabrik Steinway & Sons i Hamburg nu indgår et samarbejde med Bregentved.

Steinway kan kun bruge omkring 10-15 procent af stammen og træet skal være helt uden knaster og ujævnheder.

Kommentarer