Sten for hele familien på stranden på Feddet

Strandsten.JPG

Feddet/Faxe: Naturvejleder Faxe inviterer til et arrangement for børnefamilier ved Blå Flag Strand på Feddet ved Faxe.

Onsdag den 1. juli kan børnefamilier deltage i en rundtur i geologiens verden sammen med naturvejleder Sara Gelskov.

– Her skal vi høre historien om hvordan jordens dramatiske kræfter har skabt de flotte sten på stranden, og hvordan havets bølger har skænket Feddet den flotte hvide badestrand vi har her, fortæller naturvejleder Sara Gelskov, som tilføjer

– Det skal nu ikke være snak det hele, for vi skal også bare samle sten i lange baner.

Turen, der begynder klokken 10, varer i cirka 2 timer.

Det er gratis at deltage.

Sten for hele familien foregår onsdag den 1. juli fra klokken 10. Der er mødested foran informationen ved Feddet Camping.

Kommentarer