Sten for hele familien på Feddet 1. juli

strandsten

Faxe: Naturvejleder Faxe inviterer til et arrangement for børnefamilier ved Blå Flag stranden på Feddet

Blå Flag stranden på Feddet byder traditionen tro på sommeraktiviteter i børnehøjde.

Tirsdag den 1. juli kan alle børnefamilier deltage i en rundtur i geologiens verden sammen med naturvejleder Sara Gelskov.

– Her skal vi høre historien om hvordan jordens dramatiske kræfter har skabt de flotte sten på stranden, og hvordan havets bølger har skænket Feddet den flotte hvide badestrand vi har her, fortæller naturvejleder Sara Gelskov og tilføjer:

– Det skal nu ikke være snak det hele for vi skal også bare samle sten i lange baner.

Turen der begynder klokken 11 varer i cirka 2 timer og er gratis at deltage i.

Der er mødested foran informationen ved Feddet Camping.

 

Kommentarer