Stjålet kørestol er blevet fundet
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/10/koerestol_1.jpg)
Haslev: Den kørestol der tirsdag aften blev stjålet fra en benamputeret haslevit på Kildevang 10 i Haslev, er blevet fundet
Tirsdag den 14. oktober fik Morten Slotsø stjålet en kørestol fra Kildevang 10 i Haslev.
Tyveriet blev omtalt i alle de lokale medier og blev delt mange gange på facebook.
Fredag blev kørestolen fundet, med alle kendetegn revet af.
– med jeres hjælp er kørestolen tilbage. Tror alle delinger og virakken gjorde at vedkommende fik kolde fødder og smed den fra sig. Alle kende tegn var dog revet af. Specielt tak til den herre der fandt den. Jeg meget taknemmelig . Igen tusind tak og hvem sagde facebook ik ku bruges konstruktivt, skriver Morten Slotsø på facebook fredag midt på dagen.
Forsikringen ville ikke have dækket den stjålne kørestol, fordi den stod udenfor.
Kommentarer