Samfund

Støjskærm etableres langs Vestre Ringvej i Haslev

Foto: Faxe Kommune

I denne tid bliver der arbejdet langs Vestre Ringvej i Haslev, hvor Faxe Kommune sætter en støjskærm op. Lysregulering styrer trafikken.

Faxe Kommune er gået i gang med opsætningen af en cirka 3,5 meter høj støjafskærmning ved Vestre Ringvej i Haslev.

Støjafskærmningen opsættes på en cirka 650 meter lang strækning fra jernbanen til Lysholm Alle.

For at kunne udføre arbejdet er det nødvendigt at afspærre dele af Vestre Ringvejs østlige kørebane. Der er opsat lysregulering til afvikling af trafikken ud for de strækninger, hvor der udføres arbejde.

Arbejdet forventes afsluttet cirka 15. juni 2024.

Kommentarer