Faxe by

’Støt Brysterne’ på ’Lyserød lørdag’ i Faxe

På ’Lyserød Lørdag’ går virksomheder, frivillige og foreninger over hele landet sammen for at støtte kampen mod brystkræft.

Lørdag den 7. oktober er det 10. gang, at hele Danmark bliver hyllet ind i lyserødt, når frivillige landet over trækker i den lyserøde arbejdstrøje, og gør ’Lyserød Lørdag’ til en stor landsdækkende jubilæumsfest.

Sidste år var 170 byer med i kampagnen og der blev indsamlet 4,1 millioner kroner. Pengene går til forskning, forebyggelse og hjælp og støtte til patienter og deres pårørende.

Også Faxe er med i kampen mod brystkræft. På ’Lyserød Lørdag’ mellem klokken 9 og 13 står spejderne på Vinkældertorvet og sælger hjemmelavede pandekager. Bageren i Meny i Faxe sælger cupcakes og Hos Fit&Sund er der et spinning arrangement. Overskuddene fra de ovennævnte aktiviteter går alle til ’Støt brysterne’. Desuden er der indsamlinger i butikkerne.

Man kan møde den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse i Meny. Her har de en bod hvor de sælger smykker, tørklæder med videre og hvor man kan få en snak med de frivillige.

Kommentarer