Erhverv

Støt lokale foreninger gennem telefonregningen

euronics_faxe_3 Faxe: Euronics har indgået et partnerskab med teleselskabet LokalTelefonen, der betyder flere penge til det lokale foreningsliv.

Euronics er kommet godt fra start i Faxe, og nu vil forbrugerelektronikkæden gerne give lidt tilbage til det lokale foreningsliv.

Derfor har Euronics indgået et partnerskab med teleselskabet LokalTelefonen, der betyder, at kunder, der køber et mobilabonnement i Euronics, kan vælge at støtte en valgfri, lokal forening med 10 procent af deres telefonregning – hver eneste måned.

Læs også: Expert i Faxe skifter navn til Euronics

– Det er en utrolig god aftale for det lokale foreningsliv og for kunderne. LokalTelefonen kører på TDC’s net, så man får en fantastisk dækning. Samtidig er abonnementet låst fast på prisen blandt de billigste abonnementer i markedet, hvilket betyder, at man er altid er sikret en lav pris – også selvom prisen går ned hos konkurrenterne, siger Erik Mejlby Nielsen, indehaver af Euronics i Faxe, og tilføjer:

– Og så giver man altså stadig 10 procent af sin regning til en valgfri, lokal forening uden at prisen bliver højere end hos konkurrenterne.

Foreningslivet er livsnerven

Samarbejdet mellem Euronics og LokalTelefonen er helt nyt, men flere foreninger har allerede vist interesse.

– Foreningerne skal lige et smut forbi Euronics for at registrere sig, så vores kunder kan vælge at støtte dem. Men derefter kører de månedlige overførsler helt af sig selv, siger Erik Mejlby Nielsen, der selvfølgelig har en bagtanke med initiativet.

– Vi må bare sige, at foreningslivet er livsnerven i de fleste bysamfund. Hvis der er et stærkt foreningsliv, så er der glade borgere. Og hvis der er glade borgere, så er der også et godt handelsliv. Så vi håber selvfølgelig, at vi med sådan et initiativ kan være med til at sikre rammerne omkring det lokale handelsliv, siger Erik Mejlby Nielsen.

Håber på mange kunder

Erik Mejlby Nielsen ved endnu ikke, hvor mange penge at salget af mobilabonnementer vil give det lokale foreningsliv, men han er slet ikke i tvivl om, at det med tiden vil blive en god indtægtskilde til foreningslivet.

– Der findes næsten ét mobilabonnement per borger i Faxe Kommune. Og hvis bare 10-15 procent af dem kom over til os i løbet af de kommende år, så er det en ganske pæn økonomisk indsprøjtning til det lokale foreningsliv hvert eneste år, siger Erik Mejlby Nielsen.

Euronics, der tidligere hed Expert, har ligget i Faxe siden 1980 og beskæftiger 3 medarbejdere. Butikken sælger alt inden for forbrugerelektronik og hårde hvidevarer.

euronics_faxe_1

Kommentarer