Støtteaften for Café Paraplyen onsdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/01/ren_nostalgi_peter_arendt-620x316.jpg)
Haslev: Menighedsrådet inviterer til støtteaften til fordel for Café Paraplyen onsdag aften i kirkehuset.
Onsdag den 29. april klokken 17:30 afholdes der en af de yderst populære støtteaftener til fordel for værestedet Café Paraplyen i Haslev Kirkehus.
Musikken leveres af det lokale old boys band ”Ren Nostalgi”, hjulpet af Peter Arendt på flygel samt Betty og Astrid som gæstesolister. Der er levende musik både før og efter aftensmaden, og der er god mulighed for snakke, synge med på sangene og nyde den hyggelige stemning.
Bag arrangementet står menighedsrådet og rigtigt mange frivillige. Der er i øvrigt altid plads til flere, der vil hjælpe med madlavning, borddækning og oprydning.
Alle er velkomne og der kræves ikke tilmelding.
Dørene åbnes klokken 16.30 og der plejer at være rift om de 150 pladser, så det anbefales at komme i god tid.
Der er Ren Nostalgi og paraplyaften i Kirkehuset i Haslev, onsdag den 29. april fra klokken 17.30 til 20:00.
Kommentarer