Støjforurening på havnen i Faxe Ladeplads
Læserbrev: Hvorfor er der ingen politikere i byrådet der har været inde over sagen med stenknusning på Faxe Kalk’s område på havnen i Faxe Ladeplads?
Skrevet af Kenneth Touvdal Knudsen, Møllevej 37, 4683 Rønnede
Denne forretning kom lige pludselig ud af det blå for 3 år siden og har altså larmet lige siden, der foreligger også en miljø vurdering der påpeger at de støjer mere end det tilladte. Der er også kommet talrige klager fra forskellige foreninger i Faxe Ladeplads uden at der er sket noget.
Nogen må da snart gribe ind så det bliver tåleligt at være nabo til havnen i Faxe Ladeplads igen, det kan ikke være rigtigt at bare fordi at Faxe Kalk har lejet en del af sin grund ud til et firma at de bare rask væk skal have lov til at støje markant mere end tilladte, der må snart være nogen der vågner op i byråddet og får gjort noget ved de støj problemer!
BG Stone må på en eller anden måde få dæmpet deres forretning.
Kommentarer