Karise

Stor deltagelse ved orienteringsløbet i Ganneskov

Se billedserie Erik Molnit har husket kompasset. Fotos: Ivan Jensen

Trods regnvejr var der stor deltagelse ved Stevns Orienterings løb i Ganneskoven søndag.

Søndag den 5. marts afholdt Stevns Orientering løb i Ganneskoven med start på Jørslevvej i Karise. Ni af deltagerne var fra Dalby løbeklub, som prøvede orienteringsløb for første gang. De syntes at det var sjovt at løbe i skoven i stedet for landevejen.

I år er der mange børn som løber de lettere ruter, hvor man kan se flere søskende konkurrere mod hinanden.

På resultatlisten kan man se at mange af de garvede løbere på de svære ruter brugte ekstra lang tid, da posterne var gemt godt i skovbunden.

– Det var godt at jeg havde husket kompasset denne gang, så jeg blev nummer 7 mod nummer 16 i sidste løb, fortæller Erik Molnit fra Stevns Orientering.

Man kan downloade resultat-listen her (pdf-fil – åbner i nyt vindue)

Næste løb er i Kongeskoven søndag den 19. marts med start på Kirkeskovvej, 4672 Klippinge.

Program

  • 19. marts        Kongeskov, Kirkeskovvej, Klippinge
  • 26. marts        Sparresholm, Sparresholvej, Holmegård
  • 2. april            Maglebyskoven, Skæppelundsvej 5, Klippinge
  • 9. april            Vemmetofte Vesterskov  Vesterskovvej, Faxe

Efter løbet den 9. april er der fællesspisning og præmieuddeling klokken 13 på restaurant La Mer i Faxe Ladeplads

Man kan se mere på Stevns-orientering.dk

Kommentarer