Rønnede

Stor gårdbrand ved Rønnede mandag morgen

gaardbrand_skov-toupvej_003

Rønnede: Der er udbrudt brand i en gård på Skov-Torupvej lige ved Faxevej i Rønnede

Mandag den 22. september klokken 08:31 blev Faxe Brand og Redning kaldt ud til en brand i en gård på Skov-Torupvej 2 ved Rønnede. Branden havde allerede bredt sig til to af gårdens staldlænger, da brandvæsnet ankom.

Så vidt vides, er det lykkedes at få alle gårdens dyr ud af de brændende staldbygninger.

Der blev tilkaldt flere brandfolk fra brandstationen i Haslev, ligesom der blev rekvireret assistance fra Beredskabsstyrelsen i Næstved.

Brandvæsnet kørte i pendulfart for at hente vand på Industrivej i Rønnede.

Det lykkedes for de mange brandmænd at redde gårdens stuehus og begrænse ilden til gårdens driftsbygninger.

Ingen mennesker er kommet noget til ved den eksplosionsagtige brand, der formentlig er startet i gårdens fyringsanlæg.

Fotos: Bo Quist Besser

Kommentarer