Stor interesse for Natteravnene i Haslev
Natteravnene havde i forbindelse med fredagens Kulturnat-arrangementet opstillet en stor stand i Jernbanegade.
Allerede få timer inde i arrangementet kunne en stolt og glad Dan Taxbøl, som formand for Natteravnene i Haslev, fortælle at en masse mennesker i alle aldre havde vist interesse for at blive natteravne.
Natteravnene i Haslev havde en stor informationstand stående på Jernbanegade ud for Sin-City som konstant var bemandet med tre natteravne, som svarede på spørgsmål fra de mange nysgerrige borgere som lagde vejen forbi i aftenens løb.
Man havde også to hold bestående af tre natteravne gående rundt i gaderne og de oplevede også den store interesse for natteravnenes arbejde og fik megen ros både af de unge mennesker under 18 år som er målgruppen men også af de mange borgere som havde fundet vej ned til kulturnat-arrangementet.
Da man kl. 22.00 pakkede standen ned kunne formanden for Natteravnene i Haslev Dan Taxbøl fortælle at man nu havde fået tilmeldinger fra over 25 interesserede borgere i alle aldre, som i den kommende tid skal med ud på en prøve-tur sammen med et hold natteravne og få en indsigt i hvad det vil sige at være Natteravn og møde de mange unge mennesker.
Hele kulturnat-arrangementet forløb iøvrigt rigtig godt og var rigtig godt besøgt til trods for at det i ganske korte perioder dryppede lidt fra oven, men ikke nok til at haslevitterne valgte at blive væk og dermed gå glip af de mange butikkers gode tilbud samt spændende aktiviteter bl.a. børne og voksenløbet igennem Haslevs gader og stræder.
Kommentarer