Haslev

Stor konference om frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighedskonferencen 2018 d. 20. november 2018 kl. 17-21.30 i Kultunariet i Haslev

Frivilligt Samråd har valgt at gå i dybden med frivillighed og inviterer alle interesserede til Frivillighedskonferencen 2018 i Faxe Kommune. Det er en konference, der sætter den daglige frivillige indsats i en lidt større ramme og skaber sammenhænge – fra det personlige til det samfundsmæssige. Fra det lokale til det nationale.

For frivillighed er ikke bare frivillighed. Det er engagement. Det er involvering. Det er menneskelighed. Det er nærvær og det er velvære.

Men det er også samarbejde. Og tillid. Et samarbejde, der bygger på værdier og ansvar. Og tillid.

Derfor byder konferencen på to meget spændende oplæg, hvor fx journalist og forfatter Karen Lumholdt spørger: skal vi fortsat tale om ressourcesvage/ressourcestærke borgere når vi taler om engagement? Der er også en vaskeægte paneldebat mellem politikere, faglige organisationer og de frivillige selv. For hvor går grænserne for samarbejde – og er der grænser for samarbejde? Desuden er der inspiration at hente når 5 forskellige lokale foreninger fortæller om hver deres ideer, processer og virkelighed.

Hvis du synes det lyder spændende, så tag et kig på programmet til konferencen og skynd dig at tilmelde dig ved at sende en mail til Carsten Bent Riisager påcari@faxekommune.dk . Det er gratis og med fuld forplejning.

Vi tør godt at garantere at det bliver en super spændende og debatrig aften.

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice

 

 

Kommentarer