Stor passagerfremgang for Østbanen
Faxe Ladeplads: Regionstog A/S har haft en passagerfremgang på hele syv procent i 2011
Syv procent flere passagerer valgte i 2011 at stå på henholdsvis Østbanen, Lollandsbanen, Odsherredbanen og Tølløsebanen.
Tog hver halve time, er den enkle forklaring ifølge administrerende direktør Jens Arne Jensen, Regionstog A/S.
– Når de rejsende altid ved hvornår togene kører har de fået langt nemmere ved at tage toget, siger Jens Arne Jensen til DR.
Jens Arne Jensen mener, at fremgangen kan forklares ved R-nettet, der giver tog hver halve time fra klokken 6 om morgen til klokken 20 om aftenen samt en målrettet indsats på at få togene til at passe bedre sammen med busserne.
Kommentarer