Stor politirazzia ved autoophuggeren i Sverigesgade i Haslev
Kampklædte betjente med hunde foretog onsdag formiddag en storstilet ransagning hos autoophuggeren for enden af Sverigesgade i Haslev.
Onsdag den 2. august ved 8.30-tiden mødte en talstærk politistyrke op hos autoophuggeren for enden af Sverigesgade i Haslev og kampklædte betjente med hunde gik i gang med en storstilet ransagning.
Tre personer blev lagt i håndjern. Den første blev allerede inden klokken 10 kørt væk i en patruljebil.Der var ihvertfald de første 20 betjente er til stede, skriver Sjællandske. Nogle i skjorteærmer og andre i skudsikre veste.
– Jeg har ikke overblik over det endnu. Kollegerne er stadig i gang derude, siger Søren Ravn Nielsen til Sjællandske og han fortsætter:
– Jeg kan ikke sige, hvad vi leder efter eller hvor længe, vi er derude. Kollegerne skal lige have lidt arbejdsro, siger Søren Ravn Nielsen.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har lovet at udsende en pressemeddelelse om razziaen og dens resultater, lige så snart de har et overblik.
Kommentarer