Haslev

Stor succes for HTTs to deltagere i VM i trampolinspring i Sofia.

Danmarks to deltagere ved VM i trampolinspring i Bulgarske Sofia kommer begge fra Haslev TT.

Mens Benjamin Kjær deltog ved VM på hjemmebane i Odense i 2015, var der debut til 17 årige Lucas Cheung.

Danmarksmesteren Benjamin Kjær ydede en flot præstation og med en placering som nummer 44 af de 85 deltagere blev målsætningen opfyldt.

Det var desuden et fremskridt på 20 pladser fra for to år siden ved VM 2015.

Lucas Cheung har været en del plaget af skader på det seneste, så forberedelserne har ikke været optimale. Men han tog kampen op på fornem vis og fik en placering som nummer 61 i den individuelle konkurrence.

I synkronspring gik det rigtigt fint for Benjamin Kjær og Lucas Cheung. Med en lidt defensiv første øvelse og en forrygende anden øvelse – med personlig rekord – blev det til en meriterende 13. plads af de 35 par til start.

Da der kun kan gå 1 par fra hver nation i finalen med de 8 bedst placerede nationer, betød det, at danskerne var første reserver til VM-finalen i weekenden.

Et forrygende godt resultat af de to HTT-springere og deres tilfredse træner, Anette Dalsten!

Kommentarer