Store tilskud til grønne forsamlinghuse
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/05/groent_forsamlingshus.jpg)
Faxe Kommune: Nu kan man oprette et Grønt Forsamlingshus med støtte fra Tips- og Lottomidlerne
Friluftsrådet opfordrer til, at der i områdets landsbyer etableres Grønne Forsamlingshuse, hvor lystfiskerne, spejderne, svampesamlerne, ornitologerne, vandrere og andre friluftsfolk kan mødes. Ideen er at skabe mere friluftsliv og samarbejde på tværs af foreningerne, med støtte fra Tips- og Lottomidlerne.
De foreslår at lokale foreninger indretter den gamle skole, en nedlagt butik eller noget helt tredje til et Grønt Forsamlingshus. Det grønne forsamlingshus kan være et uformelt mødested, hvor man for eksempel kan afholde fælles aktiviteter og opbevare grej og udstyr.
Foreninger kan søge om tilskud på op til 300.000 kroner til inventar, grej, formidling, indretning, udendørs faciliteter og meget andet.
Forsamlingshuset skal ligge i en by med under 3000 indbyggere og ansøgningen skal komme fra et samarbejde på mindst to – enten to foreninger, en forening og en kommune, eller en forening og en virksomhed. Næste ansøgningsfrist er den 1. juli.
Se mere på www.friluftsraadet.dk.
Kommentarer