Haslev

Stormen Egon rammer os lørdag

storm

Faxe Kommune: TV2 Vejret varsler om stormen Egon der vil bringe vindstød af orkanstyrke til det meste af landet lørdag.

Stormen Dagmar, der fortsat vil hærge indtil sent i aften, bliver i morgen efterfulgt af en endnu voldsommere storm, der har fået navnet Egon.

I den anledning har meteorologerne på Tv2 Vejret udsendt et såkaldt orange varsel, eller kategori 2 varsel, for hele Danmark fra klokken 10 lørdag den 10. januar til natten til søndag klokken 02:00.

DMI har også udsendt et orange varsel, der er et varsel om farligt vejr, om stormen Egon. DMI’s varsel om storm med vindstød af orkanstyrke, gælder dog kun for det meste af Vestjylland. Ifølge DMI kan resten af landet forvente stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Kommentarer