Storstrøms Symfoniorkester spiller på Rønnede Kro

Rønnede: Rønnede Kro og Faxe Kommune inviterer i samarbejde til koncert med Storstrøms Symfoniorkester.
Søndag den 27. september klokken 19.30 spiller Storstrøms Symfoniorkester spiller på Rønnede Kro. Symfoniorkestret spiller uddrag af Telmann, Gershwin, Mendelssohn, Biber og Holst i den store sal.
Der er lagt op til en musikalsk og hyggelig aften med mulighed for at spise på kroen før koncerten, husk forudreservation. Man kan også vælge at høre koncerten, uden mad, men med mulighed for at købe drikkelse i baren – inden koncerten starter eller i pausen.
Koncerten varer cirka 1½ time inklusive pause.
Billetter til koncerten koster 50 kroner og de kan reserveres ved at ringe til Rønnede Kro på telefon 44 22 30 00. Billetterne sælges efter ”først til mølle” princippet.
De reservede billetter og eventuelt usolgte billetter skal betales ved døren – men kun mod kontanter eller via Mobile pay.
Forespørgsel om usolgte billetter kan stiles til Rønnede kro på koncertdagen.
Storstrøms Kammerensemble udgør stammen i Storstrøms Symnoniorkester. Ensemblet er finansieret af staten og de fem kommuner, Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Næstved og Faxe Kommuner. Ensemblet holder til på Fuglsang i Guldborgsund kommune.
Læs mere om ensemblet på Storstrøms Symfoniorkesters hjemmeside.
Kommentarer