Haslev

Stort fremmøde til foredraget med Mikkel Beha

mikkel_beha_2

Haslev: Det var en oplagt Mikkel Beha Erichsen der holdt sit spændende foredrag for en fyldt sal på Nordskovskolen i Haslev torsdag aften.

Det var LOF Haslev der havde arrangeret foredraget med den kendte TV-vært og eventyrerer Mikkel Beha Erichsen, og Claus Kronborg startede med at byde velkommen til alle.

Mikkel startede med at takke for det store fremmøde og undrer sig stadigvæk over at historien om en familie der elsker livet på havet kan skabe så meget opmærksomhed.

Læs også: Mikkel Beha Erichsen besøger Haslev
http://faxe.netavis.dk/mikkel-beha-erichsen-besoeger-haslev

Det var virkelig godt at høre Mikkel selv fortælle historien om de spændende ture med båden Havana og få et glimt af baggrunden for hvordan det hele er blevet muligt og hvad familien har sagt farvel til for at kunne få denne livsdrøm udlevet.

Det blev afsløret at der er nye programmer på vej om rejsen på havene med Havana, og alle i salen var enige om at der nok var basis for mange flere sæsoner med Havana.

Efter et par timer med spændende historier, flotte billeder og små filmklip blev det muligt for publikum at stille spørgsmål og der var masser af spørgsmål.

Igen viste det sig at det ikke var et foredrag der bare blev liret af, og svarene var ikke kun klare svar på spørgsmålene, Mikkel uddybede mange af svarene med historier der passede til spørgsmålet.

-Virkelig et spændende foredrag og hvis vi skal sende Mikkels ønske videre ud i verden så opfordrer Mikkel til at vi alle skal tænke på den skrøbelige natur overalt, men specielt i havene der virkeligt er presset, fortæller Bill T. Brodersen. Og han fortsætter:

-Husk at købe og spise fisk der er fanget under bæredygtige forehold. Der er mærkning man kan se efter, så husk at tjekke inden du køber din næste fisk.

Fotos: Bill T. Brodersen

Kommentarer