Haslev

Stort hesteshow på Børn & Dyr på Bregentved

Haslev: år Børn & Dyr på Bregentved igen åbner for lågerne i næste weekend, kan gæsterne glæde sig til et stort hesteshow

– Vi har de senere år haft forskellige mindre hesteshows, men startede sidste år med at lave et stort samlet hesteshow, siger formanden for underholdningsudvalget Karina Mousted.

– Det var en stor succes, og vi har derfor arbejdet hårdt på at lave et endnu større og flottere show i år.

Hesteshowet kan opleves både lørdag og søndag, og begge dage vil op til otte forskellige raceforeninger stille med fantastisk flotte shows. Der vil være både frederiksborgheste, lippizanere, tinker heste, jydske heste, shetlændere, shire og mange flere.

– Der vil være køreshows, kvadriller, dressur og meget mere, siger Karina. – Ja, faktisk har frieserne lovet at komme som Michael Jackson, så det glæder jeg mig til.

Udover selve det store hesteshow kan man på Børn & Dyr også opleve dyreadfærdsterapeuten Truels Vallø Bisgaard give gode råd om, hvordan man skal håndtere heste med forskellige problemer.

Børn og Dyr på Bregentved finder sted i næste weekend den 30. juni og den 1. juli 2012

Kommentarer