Stort opbud af fotografer i Faxe på søndag

På søndag står Faxe By i fotografiets tegn når en masse fotografer, modeller og make-up artister har sat hinanden i stævne.
En spontan ide fra Malaika Jørgensen har nu vokset sig fra det hun regnede med blot ville være et lille arrangement og op til et kæmpe arrangement, hvor omkring 200 fotografer, modeller og make-up artister på alle niveauer har sat hinanden i stævne fra middagstid på søndag
Selve bymidten i Faxe vil ikke mærke mere til det end at der vil være ekstraordinære mange biler i byen da omdrejningspunkt for arrangementet vil være Faxe Kalkbrud, hvor der rundt omkring på det offentlige område vil være forskellige tema-locations og workshops hvor der hele søndag eftermiddag vil blive arbejdet intenst.
Malaika Jørgensen er selv lidt overvældet over den store interesse, som der er for arrangementet og glæder sig til at være vært for de mange deltagere som kommer fra hele landet.
Kommentarer