Rønnede

Voldeligt bankrøveri mod Kongsted Sparekasse

Kongsted/Rønnede: Kongsted Sparekasse blev fredag morgen klokken cirka 8.50 udsat for et voldsomt røveri

Klokken 8.50 fredag morgen truede fire gerningsmænd sig med en pistol ind i banken, da en medarbejder mødte på arbejde. Her blev de andre medarbejdere blev bagbundet. Gerningsmændene skaffede sig herefter adgang til boksanlægget, hvorfra der blev fjernet et større pengebeløb.

De fire gerningsmænd forlod stedet klokken 10.10 er formodentlige kørende i en sort VW passat stationscar eller Skoda Octavia stationcar, som vidner har set på stedet fredag mellem klokken 8 og 9.

Et tilsvarende køretøj er set holde ved en ubebygget grund på Grunderupvej i Kongsted i nærheden af Dyssevej.

Gerningsmændene talte dansk, men der er ikke brugbare signalementer af røverne.

– Vi arbejder stadig på stedet med tekniske undersøgelser og afhøring af personale og folk i området. Vi håber nogen har observaret noget i den tid røverne var i banken, siger Søren Ravn-Nielsen til Faxe.nu

– Det er også interessant for os at høre fra nogen der evt. har set den Passat eller Skoda Octavia, som vidner mener at set holde ved en ubebygget grund på Grunderupvej i Kongsted i nærheden af Dyssevej, siger Søren Ravn-Nielsen til Faxe.nu

Politiet er også interesseret i oplysninger fra vidner, der kan have set røvernes bil i området ved Kongsted Sparekasse i tiden fra 8.50 til cirka 10.10, hvor røverne forlod stedet.

Eventuelle vidner kan henvende sig til 114.

Kommentarer