Stort set uændret køreplan for Østbanen
Faxe Ladeplads: Regionstogs nye køreplan for Østbanen træder i kraft fra søndag den 15. december 2013
Søndag den 15. december skifter togene på Østbanen køreplaner. Der er dog ikke sket de store ændringer. Der er nogle få minutjusteringer, men ellers er de identiske med de hidtil gældende køreplaner, der blev indført i januar 2013.
Østbanen har siden august 2012 kunnet køre 100 km/t på det meste af Østbanen og siden da har togene kørt som to adskilte linjer uden sammenkobling af tog i Hårlev. Linie 110 R der kører mellem Køge og Faxe Ladeplads samt Linie 210 R der kører mellem Køge og Rødvig.
Det gav Regionstog mulighed for at indføre en køreplan med kvarters drift mellem Køge og Hårlev i dagtimerne mandag-fredag.
Man kan downloade de nye køreplaner fra regionstog.dk.
Kommentarer