Haslev

Stråtækt hus på Koldinghus Allé brændte mandag morgen

Der er mistanke om at branden i et af Bregentveds stråtækte huse på Koldinghus Allé kan være påsat.

Mandag den 22. januar klokken 8:18 lød alarmen hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på brandstationen i Haslev. Den første melding lød på bygningsbrand i et hus på Koldinghus Allé .

Det viste sig at et stråtækt bindingsværkshus, der er er ejet af Bregentved, var brudt i brand. En tyk røg fra branden generede morgentrafikken på Nu Ulsevej.

Fordi huset er stråtækt forventer beredskabet at skulle bruge en del timer på at slukke branden, idet tækkerørene kan gemme på gløder. Det skriver Sjællandske.

Huset er ikke beboet for tiden og det mistænkes at branden kan være påsat.

Kommentarer