Dalby

Stråtækt hus på Turebyholmvej nedbrændt

brandbil_blink

Dalby: Søndag eftermiddag nedbrændte et bindingsværkshus med stråtag på Turebyholmvej

Søndag den 8. februar klokken 15:20 blev Faxe Brand og Redning kaldt ud til en brand på hjørnet af Turebyholmvej og Vordingborgvej, hvor et bindingsværkshus med stråtag brændte. Da brandfolkene nåede frem havde ilden så godt fat i tagkonstruktionen, at de ikke kunne redde huset.

Husejeren havde netop forladt hjemmet, men nåede at redde sin hund ud. Det skriver TV Øst.

Teknikere skal mandag undersøge brandtomten for at forsøge at fastslå brandårsagen.

Kommentarer