Faxe Ladeplads

Strandrensningen ved Flagstangen

Januar 2012

Læserbrev: Afsluttende bemærkninger om Strandrensningen ved Flagstangen i Faxe Ladeplads

Skrevet af Arne Aasbjerg,  Sommervej i Faxe Ladeplads, der er medlem af grundejerforeningen Vagten

Efter netop at have læst Kystdirektoratets afgørelse i den af enkelte personer fra Danmarks Naturfredningsforening i forskellige medier helt misforståede diskussion om strandrensningen, skal jeg blot på grundejerforeningens vegne udtrykke vores tilfredshed med direktoratets forventede afgørelse.

Det var netop den af Kystdirektoratet anførte fremgangsmåde, som efter aftale med Faxe kommune er blevet benyttet. Strandarealet vil herefter hurtigt henligge med sit naturlige udseende.

Oprydningen og genetableringen af stranden er sket på foranledning af grundejerforeningen Vagten, der er forening for vejene Østersøvej, Forårsvej og Sommervej.

 

Kommentarer