Faxe Ladeplads

Strikkeaften og ’Lastens Hule’ i HUSET torsdag

Faxe ladeplads: Der foregår noget for både mænd og kvinder i medborgerhuset på Hovedgaden torsdag aften.

Torsdag den 8. september afholdes der strikkeaften i Huset på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.

Her er der hjælp at hente, hvis garnnøglet er gået i kludder, og pindene savner glød. Her strikkes nemlig, så pindene gløder og de mest pragtfulde værker dukker frem, på disse aftener, hvor der hygges, strikkes, hækles og findes masker, som er blevet tabt.

Lastens Hule

Hvis manden gerne vil med i byen – men ikke strikker – kan han besøg Lastens Hule – for de forladte mænd (i kælderen) imens. Her sørger Almer for at man kan spille billard, bordfodbold, kort eller andre spil, eller man kan få en sludder i baren, imens der er tændt for sports-TV.

Døren åbnes klokken 19.

Alle er velkomne. Man skal ikke tilmelde sig.

Kommentarer