Strikkeskole for unge på max 15 hver fredag

oasen_foehns

Faxe: Fra på fredag vil Else Jensen, som mange kender fra håndboldklubben, undervise de unge i at strikke

Fra og med fredag den 1. november inviterer garnforretningen Oasen i Faxe alle unge på max 15 år til strikkecafé. Underviser er Else Jensen, som mange kender fra hendes aktive liv i håndboldklubben. Undervisningen i de unges strikkecafé foregår hver fredag mellem klokken 14 og 16 i Oasen på Parkvej 10 i Faxe.

Der vil være mulighed for at lære at strikke og eventuelt lave julegaver til familien. Det koster ikke noget at deltage, der betales kun for de materialer der bruges. På grund af pladsen er det nødvendigt med tilmelding på telefon 2124 3854 eller ved at kigge forbi i forretningens åbningstid og lave en aftale.

Linda Føhns åbnede garnforretningen lige før påske 2013 på hjemmeadressen. Hun havde i flere år solgt Aerosoft sandaler, der er stødabsoberende og går op i svangen, så den skåner ben og ryg når man går eller står meget.

– Det er en billig sandal, den dyreste koster 245 kroner, men dem sælger jeg jo kun om sommeren, så fordi jeg selv er meget kreativ og strikker kom jeg på ideen om at blive forhandler af garn og tilbehør, så kan jeg også have forretning om vinteren, fortæller Linda Føhns. Og hun fortsætter:

– Jeg forhandler blandt andet Lana grossa Garn og strikkepinde, specielt har de firkantet strikkepinde som er noget af det bedste at strikke med. Jeg sælger pinde og wirer hver for sig, så man kan samle den længde rundpind man skal bruge.

Linda Føhns sælger garn fra flere forskellige firmaer, og prøver at have forskellige typer garn på hylderne. Man er altid velkommen til at komme og strikke, kigge efter opskrifter eller få gode råd. Linda lover at der altid er kaffe på kanden. Der vil også blive afholdt små kurser i strikketeknikker, med op til 6 personer, dag eller aften som det nu passer.

Man kan følge Oasen Aerosoft Sandaler på Facebook

– Hvis man er 3 til 6 personer åbner jeg gerne om aftenen, og sætter kaffe på bordet, afslutter Linda Føhns.

Oasen har åbent onsdag, torsdag og fredag fra klokken 13 til 17 på Parkvej 10 i Faxe

Kommentarer