Strikkeworkshop på campingpladsen i Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads: Hobybutikken Gramseriet besøger campingpladsen i Faxe Ladeplads fredag.
Fredag den 5. august fra klokken 15 til 19 besøger hobbybutikken Gramseriet Faxe Ladeplads Camping.
Gramseriet er en lille hobbybutik der sælger g arn, grej, smykker, secondhand mærketøj og lidt hjemmestrikket til billige priser.
De har specialiseret sig i at besøge campingpladser og loppemarkeder på hele Sjælland. Og man har lov til at gramse på både genbrugtøj, garn og tilbehør inden man eventuelt køber noget.
De hjælper gerne med inspiration og deler ud af deres viden. Klokken 17 afholder de en workshop, der handler om at sætte perler i sit strikketøj. Man kan enten selv medbringe pinde, perler og ikke for tykt garn eller købe det på stedet for 40 kroner.
Kommentarer