Succes Online får besøg af superiværksætter

ulrik_juul_christensen

Feddet: På onsdag kan man møde superiværksætteren fra Haslev, Ulrik Juul Christensen på Feddet Camping

Når Business Faxe og Faxe Kommune onsdag den 30. april inviterer til “Succes Online” er det med endnu en særlig gæst på programmet.

På onsdag kan man møde superiværksætteren fra Haslev Ulrik Juul Christensen, der netop har solgt sin succesfulde e-learning virksomhed Area9 til det amerikanske forlag McGraw-Hill Education. Han er opvokset i Haslev og allerede som gymnasieelev grundlagde han sin første virksomhed Til sommer flytter han til USA for at være med til at revolutionere fremtidens uddannelsessystem.

Han vil fortælle de lokale virksomhedsledere om, hvad han mener, er vejen til succes som iværksætter.

Læs også: Faxe-virksomheder får unik hjælp til online succes

I samarbejde med Google tilbyder Business Faxe og Faxe Kommune små og mellemstore virksomheder gratis ”Succes Online”

Kurset afholdes over fem gange og indeholder relevant viden og praktiske redskaber, så du kan løse kritiske online udfordringer i din virksomhed. Du får konkrete tips og tricks til at gøre din hjemmeside effektiv, herunder online-markedsføring, e-handel, e-booking, mobilwebsites m.m.

Kurset ”Succes Online” er åbent og gratis for alle virksomheder i Faxe Kommune, også selvom du ikke er medlem af Business Faxe. Ved tilmelding forpligter man sig til alle modulerne.

Der er Kick off på kurset Google Succes Online onsdag den 30. april klokken 16.00 til 18.30 på Feddet Camping.

De efterfølgende fem moduler afholdes i Byrådssalen, Industrivej 2, Rønnede i tidsrummet 16.00 – 20.00 på følgende datoer:

  • Onsdag den 14. maj
  • Onsdag den 28. maj
  • Onsdag den 11. juni
  • Onsdag den 18. juni
  • Onsdag den 25. juni

Man kan læse mere om ”Succes Online”, finde programmet samt tilmelde sig på Succes Online.

Kommentarer