Haslev

Succesfuld Aquacamp 2012 i Haslev

Haslev: 44 drenge og piger i alderen 7-12 år mødte glade og forventningsfulde op i uge 27, da Haslev Svømmeklub afholdt Aquacamp for første gang.

Formålet med campen var at give børnene en alsidig oplevelse i vandet samt at give dem en lærerig og social uge sammen med andre børn fra deres lokalområde. Camp’en foregik i uge 27 i Haslev Svømmehal, Haslev Hallen og på Sofiendalskolen, og indeholdt forskellige vand- og landaktiviteter.

Børnene deltog i svømmeundervisning, livredningsaktiviteter, boldlege (vandpolo, rugby), og udspring. På land var der vandkamp, skattejagt og mini-OL. Derudover var der en hel dag undervisning i livredning og førstehjælp.

På campens sidste dag havde trænerne en overraskelse klar til børnene. De fik alle mulighed for at prøve en Funballz, der er en kæmpe vandtæt bold, man kan være indeni og bevæge sig rundt i oven på vandet.

Tilbagemeldingen fra børnene har været positive. De vil klart vil anbefale andre at deltage til næste år.

– Der skal lyde en stor tak til de firmaer der har sponsoreret Aquacampen, til Faxe kommune for økonomisk støtte via udviklingspuljen, til Haslev Svømmehals personale og til alle dem der har medvirket til at Aqua campen kunne gennemføres, oplyser Claus Egholm Sørensen, Haslev Svømmeklub.

[imagebrowser id=109]

Fakta om Aqua camp:

Aqua Camp er udviklet af Dansk Svømmeunion, men varetages af den enkelte svømmeklub der ønsker at afholde disse camps. Det er et tilbud til børn som ønsker at bruge en uge af deres sommerferie på forskellige vand- og landaktiviteter.

.

Kommentarer